Historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

Har du også opdaget det? Historiefaget forandres! Og ikke nok med det: Skolen og eleverne forandrer sig også. Men skal vi følge med eller stå imod?
Svaret er lige klart, som det er indlysende: Vi skal stå fast på faget, og vi skal bruge fagdidaktikken, når vi arbejder i klassen. Så kan vi flytte os på så mange andre parametre.

I mange år har mit fokus været håndtering af det flerkulturelle klasserum - og undervisning, som er egnet hertil. Jo flere kulturer, som er samlet i et klasselokale, desto mere påtrængende bliver det at have klare værdier af faglig og demokratisk art.. 


Desuden arbejder jeg løbende med at rette op på den kedelige kendsgerning, at vores undervisningsmidler mangler et relevant pædagogisk apparat. Mange undervisningsbøger trænger til et ordentligt didaktisk spark. Og det kan såmænd godt lade sig gøre at aktivere eksisterende undervisningsmidler... man skal bare vide hvordan!

Deler du, din faggruppe eller din skole ovenstående udviklingsinteresser, så kontakt mig gerne.


Psst - planen er, at jeg vil skrive nogle artikler om ovenstående og lægge dem op her på sitet. Stay tuned. 

Sidst opdateret november 2016